GULDNÅLE

I kan nu kalde jer Guldnåle. Gennem et langt arbejdsliv har I som medlemmer, bakket op om malerfaget, om kollegaers og egne rettigheder, og om det fællesskab vi malere har.

Gennem jeres arbejde har i sat aftryk på faget, såvel som på kollegaer.
I dag hedder det fællesskab Malernes fagforening FynJyllandSyd, og det dækker stort set region Syddanmark.

Vi kommer alle fra mindre enheder, fra forskellige steder i området, men fællesskabet er det samme som det der startede fagforeningen: Vi er malere.
Det her med fællesskaber ligger ikke så meget i tiden nu, men vi tror på at det kommer igen, og at mennesker igen vil opdage værdien i fællesskabet, frem for at stå alene om at skabe sin egen vej i arbejdslivet. I har holdt fast nu, i 50 år.

På Malernes fagforenings vegne vil vi gerne takke jer for trofastheden, og for at være gode kollegaer. Gennem jeres arbejdsliv har i sikret at der en fremtid for faget, og rettigheder for vores kollegaer.

Mange tak.

2016:

Guldnåle frokost 2016

på billedet ses fra venstre: Niels Mortensen, Knud Lydolf, John Asmussen, Jørgen Christensen og Afdelingsformand AnneMette Markussen.