Malerforbundet kongres 2014

På den nylige afholdte kongres, havde Malernes Fagforening Fyn-JyllandSyd 23 delegerede med.

På kongressen blev der blandt andet diskuteret om hvilken retning Malerforbundet skal gå. Vi skal forstærke indsatsen mod social dumping, så vi forsat kan bevare den danske model.

Der skal også stilles krav om, at sociale- og arbejdsklausuler skrives ind i alle offentlige kontrakter. Det er også vigtigt at få indført fuldt kædeansvar.

Der skulle også vælges ny forbundsformand, da den nuværende, havde valgt at gå på pension. Kresten Vendelboe blev valgt som ny forbundsformand, uden modkandidat.

Malernes Fagforening Fyn-JyllandSyd vil gerne ønske tillykke med valget, og vi ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde med Kresten og resten af daglig ledelse.